Orkesterprøve – WERTHER
Det Kongelige Kapel inviterer til orkesterprøve på musikken til Jules Massenets opera Werther med chefdirigent Marie Jacqout på dirigentpodiet. Operaen, som Massenet skrev mellem 1885 og 1887, og som havde premiere i en tysk oversættelse i Wien i 1892, er løst baseret på J. W. von Goethes værk Den unge Werthers lidelser og skildrer dermed historien om den unge digter Werthers ulykkelige – men måske ikke ugengældte – forelskelse i den først forlovede og senere gifte Charlotte. Massenets følsomme musik siges at give den ellers næsten uundgåeligt tragiske historie et håbefuldt skær.
Læs mere om forestillingen på Det Kongelige Teaters hjemmeside.
Tilmelding senest onsdag d. 2. september kl. 12.00.
Log ind for at tilmelde dig.





