Vejen til Æresmedlemskabet
En stor aften med underholdende snak og musik med
Basunisten Mogens Andresen og violinisten Troels Svendsen
Det blev en på alle måder mindeværdig aften i Takkelloftets Foyer i mandags den 6.maj. Ud over de to charmerende æresmedlemmer, som berettede levende om Kapellets lange historie og om deres egen tid i orkestret, mødte vi også to andre fremragende musikere, Ketil Christensen, tidligere solotrompetist i Kapellet, og den unge trompetist, Tanja Fanth Andersen.
Mogens tog sig kærligt af Kapellets historie helt fra starten i 1448 under Christian den 1., hvor orkestret blev grundlagt som et såkaldt ”trompeterkorps”. Der var meget strenge regler for hvem, der måtte spille, og hvem de måtte spille med!
Det er umuligt at gengive alle de skønne historier, men specielt hæftede jeg mig ved historien om indvielsen af tårnet på den nyopførte Sankt Nikolaj Kirke i København. En trompetist skulle klatre op på ydersiden af tårnet, skænke et glas vin og spille en fanfare. Det havde ingen lyst til, så man fandt en trompetist, som var blevet idømt livstidsstraf. Ham overtalte man til at udføre den halsbrækkende manøvre, og til gengæld blev han benådet for sin straf!
1770: Det Kongelige Kapels oprindelse, trompeterkorpset, nedlægges i 1769, og opgaverne overtages af Hestegardens trompeterer. Frigjort fra den del af pligterne ved hoffet, begynder udviklingen for alvor i størrelse og indretning hen imod det, vi nu om dage forstår ved et orkester.
Der er tilsyneladende en vis ”hakkeorden” i et orkester. Mogens berettede f.eks., at den berømte trompetist fra Chicago Symphony Orchestra, Vincent Chicowicz skal have udtalt, at “Regel nr. 1 for 2. Trompetspil er at aflevere sit ego ved indgangen”! Man har bevidst arbejdet på at fordele pligterne mere ligeligt siden da.
Troels Svendsen fortalte levende om sin første tid i Kapellet. Umiddelbart efter hans tiltrædelse i 1965 uddeltes årets Sonningpris til Leonard Bernstein, som egentlig skulle have dirigeret Carl Nielsens 5. Symfoni, men i sidste øjeblik blev det ændret til Nielsens 3. Symfoni, Espansiva – med meget få prøver. Troels berettede om pladeoptagelsen i Odd-Fellow-Palæets sal (foretaget på én dag (!), og musikerne skulle så for resten spille Fidelio om aftenen!!). Bernstein læste ting ind i partituret, som ingen havde gjort før (let´s give it some swirl (et ord, som betyder hvirvlen, men som her må betyde noget i retning af ”Pep”!)). Og det blev jo unægtelig starten på Nielsens internationale berømmelse.
Hvis man ser godt efter, kan man måske se Troels på denne optagelse af den fantastiske Bernstein-koncert den 17. maj 1965 på youtube https://www.youtube.com/watch?v=VNNP_4TYnV4
Kapellets legendariske janitshar, Hans Fulling var en flittig fotograf og har efterladt sig hundredvis af uvurderlige fotos fra Kapellets historie. Vi så bl.a et foto af en helt ung Daniel Barenboim, som havde erklæret sin beundring for Kapellet. Da Troels og Mogens mange år senere havde skrevet bogen om Kapellets historie, var Troels i Berlin og fik mulighed for at få en ”salgs-udtalelse” om bogen fra Barenboim.
Så holdt vi en pause, hvor DKKV sørgede som sædvanligt for lidt til ganen. Resten af aftenen handlede om det, som Kapellet oprindeligt var, et trompeterkorps.
Og så blev der spillet ”brass-musik” for alle pengene. Mogens Andresen havde som nævnt allieret sig med to fremragende trompetister, Ketil Christensen og Tanja Fanth Andersen. Vi lærte om skalaer med naturtoner, som senere blev udvidet, efterhånden som instrumentteknologien udvikledes. Vi hørte klaptrompeter og træktrompeter, og som Mogens sagde, ”Når man hører musikken spillet på de gamle instrumenter og derefter på moderne instrumenter, er det som at se et foto i sort/hvid sammenlignet med et farvefoto”. Han havde helt ret. At Ketil var i stand til spille musik på disse meget specielle historiske instrumenter må aftvinge den allerstørste beundring.
Der var ikke tid til den helt store afsluttende spørgerunde, men der blev dog talt løst og fast om mange ting.
Også disse Æresmedlemmer, i lighed med Schønwandt, beklagede sig over, hvorledes Kapellets bemanding er blevet minimeret. Operaerne i byer som Stockholm og Helsinki har langt større orkestre end Operaen i København til trods for Københavns størrelse. DKKV lovede at arbejde på sagen, vel vidende, at det er meget op ad bakke!
Man sluttede med en slide på skærmen, der sagde: ”Det Kongelige Kapel behøver en rigtig god venneforening”. Vi har skrevet os det bag øret!
Tak for en herlig aften til de to æresmedlemmer Mogens Andresen og Troels Svendsen og til de to fremragende trompetister, Ketil Christensen og Tanja Fanth Andersen.
Poul Elming
Formand DKKV.