Det blev en på alle måder mindeværdig aften i Takkelloftets Foyer mandag d. 6. maj 2024. Ud over de to charmerende æresmedlemmer af Kapellet, violinist Troels Svendsen og basunist Mogens Andresen, hhv. Kgl. Kapelmusicus nr. 862 og 896, som berettede levende om Det Kongelige Kapels lange historie og deres egen tid i orkestret, mødte vi også to andre fremragende musikere: Kgl. Kapelmusicus nr. 888, fhv. solotrompetist Ketil Christensen, og den unge trompetist, Tanja Fanth Andersen.
Det er umuligt at gengive alle de skønne historier, men specielt hæftede jeg mig ved historien om indvielsen af tårnet på den nyopførte Sankt Nikolaj Kirke i København. En trompetist skulle klatre op på ydersiden af tårnet, skænke et glas vin og spille en fanfare. Det havde ingen lyst til, så man fandt en trompetist, som var blevet idømt livstidsstraf. Ham overtalte man til at udføre den halsbrækkende manøvre, og til gengæld blev han benådet for sin straf!
Det Kongelige Kapels oprindelse, trompeterkorpset, nedlagdes i 1769, og opgaverne blev overtaget af Hestegardens Trompeterer. Frigjort fra den del af pligterne ved hoffet, begyndte udviklingen for alvor i størrelse og indretning hen imod det, vi nu om dage forstår ved et orkester.
Der er tilsyneladende en vis ‘hakkeorden’ i et orkester. Mogens berettede f.eks., at den berømte trompetist fra Chicago Symphony Orchestra, Vincent Chicowicz, skal have udtalt: “Regel nr. 1 for 2. trompetspil er at aflevere sit ego ved indgangen!” Man har bevidst arbejdet på at fordele pligterne mere ligeligt siden da.
Troels Svendsen fortalte levende om sin første tid i Kapellet. Umiddelbart efter hans tiltrædelse i 1965 uddeltes årets Sonningpris til Leonard Bernstein, som egentlig skulle have dirigeret Carl Nielsens Symfoni Nr. 5, men i sidste øjeblik blev det ændret til Nielsens Symfoni Nr. 3, Espansiva – med meget få prøver. Troels berettede om pladeoptagelsen i Odd-Fellow Palæets sal (foretaget på én (!) dag), hvor musikerne for resten skulle spille Fidelio om aftenen! Bernstein læste ting ind i partituret, som ingen havde gjort før: “Let’s give it some swirl!” (et ord, som betyder hvirvlen, men som her må betyde noget i retning af ‘pep’). Og det blev jo unægtelig starten på Nielsens internationale berømmelse.
Hvis man ser godt efter, kan man måske se Troels på denne optagelse af den fantastiske Bernstein-koncert 17. maj 1965.
Kapellets legendariske janitshar, Kgl. Kapelmusicus nr. 762, Hans Fulling, var en flittig fotograf og har efterladt sig hundredvis af uvurderlige fotos fra Kapellets historie. Vi så bl.a. et foto af en helt ung Daniel Barenboim, som havde erklæret sin beundring for Kapellet. Da Troels og Mogens mange år senere havde skrevet bogen om Kapellets historie, var Troels i Berlin og fik mulighed for at få en ‘salgsudtalelse’ om bogen fra Barenboim.
Så holdt vi en pause, hvor Det Kongelige Kapels Venner som sædvanligt sørgede for lidt til ganen. Resten af aftenen handlede om det, som Kapellet oprindeligt var, nemlig et trompeterkorps.
Og så blev der spillet brass-musik for alle pengene. Mogens Andresen havde som nævnt allieret sig med to fremragende trompetister, Ketil Christensen og Tanja Fanth Andersen. Vi lærte om skalaer med naturtoner, som senere blev udvidet, efterhånden som instrumentteknologien udvikledes. Vi hørte klaptrompeter og træktrompeter, og som Mogens sagde: ”Når man hører musikken spillet på de gamle instrumenter og derefter på moderne instrumenter, er det som at se et foto i sort/hvid sammenlignet med et farvefoto”. Han havde helt ret. At Ketil var i stand til spille musik på disse meget specielle historiske instrumenter må aftvinge den allerstørste beundring.
Der var ikke tid til den helt store afsluttende spørgerunde, men der blev dog talt løst og fast om mangt og meget.
Også disse æresmedlemmer, i lighed med dirigenten Michael Schønwandt, beklagede sig over, hvorledes Kapellets bemanding er blevet minimeret. Operaer i byer som Stockholm og Helsinki har langt større orkestre end Operaen i København – til trods for Københavns størrelse. Som venneforening lovede vi at arbejde på sagen, vel vidende at det er meget op ad bakke!
Aftenen sluttede med en slide på skærmen, der sagde: ”Det Kongelige Kapel behøver en rigtig god venneforening!” Det har vi skrevet os bag øret!
Tak for en herlig aften til de to æresmedlemmer, Mogens Andresen og Troels Svendsen, og til de to fremragende trompetister, Ketil Christensen og Tanja Fanth Andersen.
