Fredag d. 29. maj løb sæsonens sidste medlemsarrangement af stablen i Metronomen på Frederiksberg. Kgl. Kapelmusicus nr. 1079, solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen, som er årets P2-kunstner 2026, indtog den varme stol og fortalte gennem aftenen om de mange sider af sit musikalske virke.
Og der er mange sider af dette virke, som også udnævnelsespanelet i deres motivation bemærkede, før de, ganske utraditionelt, kårede en orkestermusiker som årets P2-kunstner: Joachim spiller på hele paletten! For aftenens spørgelystne tilhørere blev det uden en skygge af tvivl klart, at farverne på Joachims musikalske palet er mange, repræsenterende såvel forskellige roller som genrer i det store kunstneriske landskab.
Indledningsvis fik vi serveret C.P.E. Bachs Sonate for fløjte, et barokværk fra 1740’erne spillet på den sorte træfløjte af afrikansk grenadil, som Joachim også sætter for munden i bl.a. Mozarts operaer. Denne fredag var desuden med debut af et nyt mundstykke – ét af fire konkurrerende mundstykker, som Joachim har modtaget fra en tysk instrumentmager, og som der på et tidspunkt skal vælges mellem. Og hvordan træffer man sådan et valg? Det gør man på baggrund af en kompliceret vurdering af instrumentdelens indflydelse på resonans, vibrationer og klang – blandt meget andet. Eller, som Joachim sagde, hvordan lyden ’føles’.
Én af de mange farver på Joachims musikalske palet er netop barokmusikken. Genren har haft hans interesse lige siden konservatorietiden, hvor han i løbet af sin kandidatuddannelse tog ”Tidlig musik” som tilvalgsfag. D. 28. august 19.30 i Trinitatis Kirke vil det som en del af Copenhagen Baroque Festival være muligt at opleve Joachim, akkompagneret af barokorkestret Arte dei Suonatori, spille værker af både J.S. og C.P.E. Bach. Koncerten er en del af årets P2-kunstner-pakken og sendes direkte i radioen.
Og det bringer os til en anden farve på Joachims musikpalet, nemlig hans virke som solist, hvilket inden længe bliver aktuelt i regi af Det Kongelige Kapel. Til sæson 26/27s Kapelkoncert nr. 2, fredag d. 25. september kl. 19.30, er bl.a. Kgl. Kapelmusicus nr. 657, violinist, dirigent og komponist Carl Nielsens Koncert for fløjte og orkester med Joachim som solist på programmet. Koncerten, som er et af Nielsens sidste værker, blev i sin tid skrevet til Kgl. Kapelmusicus nr. 746, fløjtenist Holger Gilbert Jespersen, og til sin forberedelse er Joachim i besiddelse af en scanning af sin forgængers node – inklusive noter! Koncerten blev uropført i september 1926, altså for mere eller mindre præcis 100 år (eller 333 kapelmusici) siden, når Kapellet i efteråret slår første tone an.
Selv om udenlandske orkestre har for vane at spille koncerten noget muskuløst, tenderende til aggressivt, er den iflg. Joachim et meget karakterfuldt værk, hvor fløjten er i dialog med klarinetten (som efter planen håndteres af Kapellets nestor, Kgl. Kapelmusicus nr. 926, soloklarinettist Lee Morgan), mens basbasunen prøver at forstyrre freden. Vi er altså ingenlunde fri af drama, men for Joachim er koncerten først og fremmest både lyrisk og sangbar – man kan nærmest dufte den fynske flora, og man fornemmer den fynske fauna, bl.a. når paukisterne i første sats slår ’vingeslag’ på deres instrumenter.
En tredje farve på Joachims musikalske palet – den farve som aftenens publikum af gode grunde var bedst bekendt med – er hans virke som orkestermusiker. Siden 2021, hvor Joachim bestod sin prøvetid og dermed blev tildelt sit kapelnummer, har vi oplevet ham som solofløjtenist i Det Kongelige Kapel, hvor vi oftest ser ham spille på sin smukke guldfløjte. Størstedelen af tværfløjter bygges i sølv, hvilket giver en lys og brillant klang og et instrument, som reagerer hurtigt, når der f.eks. skal spilles staccato. En fløjte af guld, som Joachims, har en mørkere klang med mere bund, og så holder den sig fysisk varm, hvilket stabiliserer dens tone selv ved stærkt øget luftgennemstrømning – hvad der kan være brug for, når man fra de bagerste orkesterrækker skal kunne høres hele vejen hen over fem strygergrupper og til de bageste publikumsrækker.
Netop Joachims fløjte er en prototype, bygget af japanske Yamaha, hvor selv smådelene i mekanikken er lavet af guld. Efter at have turneret et par amerikanske storbyer var den endt i Los Angeles, hvor den samlede støv og egentlig ikke var til salg. Joachim var imidlertid i stand til at få dem, der havde fløjten opbevaret, på andre tanker, og resultatet af den ihærdighed fik vi lov til at nyde, da han senere på aftenen for et nærmest tryllebundet publikum spillede den finske komponist Kaija Saariahos Laconisme de l’aile fra 2002 – en til aftenens første nummer stærk kontrast, et moderne værk rummende både recitation af poesi, sang og spil med flere forskellige instrumenteffekter.
En fjerde farve på Joachims musikpalet handler om kammermusik. De, der har for vane at sidde som tillyttere til Det Kongelige Kapels kammerkoncerter, ved, at han er blandt de kapelmusici som holder Kapellets kammermusikalske tradition i hævd. Men Joachim er desuden på femte år producent på kammermusikfestivalen Equinox Festival, som i år løber af stablen 13.-16. august på Takkelloftet.
Equinox samler musikere fra hele verden og har særligt fokus på gemte og glemte kammermusikalske skatte, hvilket betyder, at især kvindelige komponister (endelig) kommer til deres ret. Herudover har festivalen i hele sin levetid inkorporeret dans – først i form af solospil med dans, hvor prøvesale på Kongens Nytorv udgjorde kollaborationslaboratorier, og siden mere bredt med koreografier skabt til de enkelte kammermusikalske værker; værker, som på deres egne måder har haft en snert af uropførelse over sig, idet kun et absolut mindretal er indspillet eller på anden vis optaget.
En femte farve på Joachims musikalske palet foregår bag scenen i Det Kongelige Kapel. Han er i indeværende sæson for femte gang i træk valgt som formand for Kapellets Kunstneriske Komité, som tæller seks orkestermedlemmer valgt på Det Kongelige Kapels Forenings generalforsamling. Således står han fra Kapellets side i spidsen for at udvælge repertoire til Kapelkoncerterne – et arbejde, som typisk ser mindst tre år ud i fremtiden, og som der ikke kun findes én opskrift på.
Koncertplanlægningen sker i samarbejde med Dominik Licht, som er Det Kongelige Teaters castingkonsulent, og som dermed formelt engagerer gæster udefra. Kunstnerisk Komité sender deres ønsker til værker eller dirigenter til Dominik, eller også kommer Dominik med dirigentforslag til komiteen. I sidstnævnte tilfælde undersøges dirigentens repertoire, og bud på det konkrete koncertrepertoire sendes frem og tilbage, indtil der foreligger en plan. Og den plan skal naturligvis tage yderligere hensyn, som Joachims fortælling om planlægningen af næste sæsons første Kapelkoncert, der også skal spilles på turnéen til Het Concertgebouw og Menuhin Festival Gstaad, understregede.
F.eks. valget af Johs. Brahms’ Violinkoncert, som den medrejsende solist Nikolaj Szeps-Znaider til stor applaus lukkede Menuhin Festival med i 2015 og gerne ville spille igen. Eller valget af forskellige uddrag fra Prokofievs tre orkestersuiter fra Romeo og Julie, som dels kendetegner Kapellets virke og dels skulle passe ind i Concertgebouws overordnede gæsteprogram. De konkrete uddrag er i øvrigt valgt af komiteen i samarbejde med chefdirigent Marie Jacquot, som skal dirigere koncerterne.
Ud over de mange roller og genrer, som Joachim bevæger sig gnidningsfrit mellem i sit musikalske virke, blev der i aftenens løb også tid til spørgsmål og svar om uddannelse og musikalske erfaringer.
Joachim er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Colburn Conservatory of Music i Los Angeles. Som udøvende musiker på begge kontinenter har han indblik i de mange traditionsforskelle, som oceaniske afstande kulturelt og historisk har medført. I USA, hvor musikeruddannelserne alleroftest er selvbetalt, er konkurrencen højere, studenterfællesskaberne mindre og i spillestil efterstræbes i højere grad perfektion. Herudover er der forskelle i teknikker, f.eks. i tilblivelsen af dobbeltrørene til obo og fagot. Koger man det hele ned, så ender man med et klangideal, der i sin natur er væsensforskelligt fra det europæiske; en art ’ny klang i den nye verden’.
Heroverfor kan stilles et orkester som Det Kongelige Kapel, som iflg. Joachim spiller mere menneskeligt og mere følsomt. Som traditionsrigt sceneorkester spilles der desuden med større fleksibilitet end i de nordamerikanske filharmoniske og kammerorkestre – der anticiperes og reageres, nærmere end der ageres. Sammen med en instrumentsamling, der rummer ualmindeligt mange meget gamle instrumenter, bidrager denne spillestil til den helt særlige klang, som kendetegner Kapellet – den ’danske accent’, mere blød, mere syngende og måske endda mere ærlig end på den anden side af Atlanten.
En stor tak skal lyde til Joachim for at bruge en hel fredag aften i vores selskab, for hans store fortællelyst og ikke mindst for de smukke musikalske indslag. Og endnu en gang skal der lyde et stort tillykke med udnævnelsen som årets P2-kunstner – det billede, der denne aften blev malet, gjorde det klart, at den titel er ualmindeligt velfortjent!
